Nærum
Gymnasium

NAG Arbejdsplads

Nærum Gymnasium danner rammen om over 1100 elevers dagligdag – på vej mod at blive studerende. Det er et genuint meningsfuldt ansvar, der forudsætter, at NAG er en attraktiv og meningsfuld arbejdsplads for skolens ca. 120 ansatte.

En af skolens bærende værdier er ’Højt til loftet’, og denne værdi præger det daglige arbejde og omgangstonen. Der er mod til at prøve nye veje og være åbne overfor den mangfoldighed af strømninger, som et moderne gymnasium navigerer i. På den baggrund søger vi at leve op til NAG’s eksistensberettigelse: at udfordre eleverne fagligt og personligt og at sikre dem et givende skoleforløb med et højt udbytte og højt humør.

Nærum Gymnasium blev etableret i 2003 i nye bygninger, hvor arkitektur og pædagogik er tænkt sammen for at danne de bedste rammer for elever og medarbejdere. Alle lærere har fx en arbejdsplads på skolen, og det er en del af gymnasiets DNA, at kolleger udveksler erfaring, hjælper hinanden og udvikler sammen. At vi også kan have det sjovt og hyggeligt med hinanden uden for den almindelige arbejdstid er en god tradition på NAG.

Vi slår vores ledige stillinger op på gymnasiejob.dk, men du er altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om jobmuligheder og rammer for NAG som arbejdsplads. 

Whistleblowerordning for ansatte på Nærum Gymnasium

Whistleblowerordningen for ansatte på Nærum Gymnasium kan benyttes, hvis man er blevet opmærksom på ulovlige eller strafbare forhold. Indberetningen skal altid indgives i god tro og kan fx vedrøre:

  • strafbare forhold, f.eks. overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.,
  • grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, f.eks. lovgivning om magtanvendelse, forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivningen, offentlighedsloven mv.,
  • grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, f.eks. undersøgelsesprincippet, krav om saglighed og proportionalitet mv.,
  • grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, f.eks. om tjenesterejser, gaver og regnskabsaflæggelse mv.,
  • grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane, herunder af seksuel karakter, og
  • bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere


Whistleblowerordningen er et supplement til de almindelige eksisterende muligheder. Du har altid mulighed for at gå til rektor, nærmeste leder eller tillidsrepræsentanten, hvis du oplever strafbare eller andre kritiske alvorlige forhold på Nærum Gymnasium. Det kan derfor være relevant først at prøve følgende, hvis du har en bekymring eller oplever kritiske forhold på skolen:

  • Har du talt med din nærmeste leder om din bekymring?
  • Har du talt med rektor?
  • Har du talt med arbejdsmiljørepræsentanten?
  • Har du talt med tillidsrepræsentanten?

Ordningen omfatter som udgangspunkt ikke indberetninger vedrørende øvrige forhold fx:

  • HR-forhold
  • oplysninger om mindre væsentlige overtrædelser af interne retningslinjer, f.eks. om sygefravær, rygning, alkohol, påklædning, brug af kontorartikler mv.
  • oplysninger om mindre grove personalerelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. om samarbejdsvanskeligheder, mindre uoverensstemmelser og manglende tillid mellem medarbejdere og ledere.


Indberetning

Din indberetning til whistleblowerordningen sker gennem et it-system, som automatisk sender en mail til udvalgte eller alle medlemmer af whistleblowerenheden. Du finder linket til indberetning i Personalehåndbogen/personaleforhold.

Whistleblowerenheden består af:

  • Vicky B. Lorenzen, cand.jur. og DPO på Nærum Gymnasium
  • Mette Sofie Jürs, lektor og arbejdsmiljørepræsentant

Du vil modtage en bekræftelse på modtagelsen af din indberetning inden for 7 dage, og du vil samtidig få oplyst den forventede sagsbehandlingstid.

I kalenderåret 2025 har whistleblowerordningen for ansatte været tilgængelig. Whistleblowerenheden har i denne periode ikke medtaget nogen henvendelser.

Læs mere om whistleblowerordningen i nedenstående 3 dokumenter.

Søg

Indtast et søgeord og find hurtigt det, du leder efter.

Meddelelser fra Nærum Gymnasium

1. marts: Ansøgningsfrist optagelse

23. marts: kl. 16-18. Vejledningseftermiddag med mulighed for at høre mere om studieretningstilsagn 

27. marts:  Studieretningstilsagn