Talentudvikling på NAG
NAG har plads til muligheder.
På NAG lægger vi vægt på at kunne tilbyde vores elever en vifte af talent tilbud, således at alle vores elever med særlige interesser og lyst til fordybelse har mulighed for at udvikle deres talent.
NAGademy
NAGademy er Nærum Gymnasiums interne talentprogram for elever. Kurser på NAGademy henvender sig til elever på alle årgange, som har talent og lyst til at prøve kræfter med noget ud over det sædvanlige i undervisningen.
Undervisningen på kurserne er produktorienteret, og det forventes at eleven deltager aktivt i undervisningen og med udarbejdelsen af slutproduktet. Kurser som Cambridge Engelsk og Forfatterskolen udbydes årligt, mens andre kurser tager udgangspunkt i aktuelle emner og ideer fra eleverne.
Undervisningen inddrager omverden enten i form af udefra kommende foredragsholder/underviser eller virksomheds/institutions-besøg. Eleverne modtager slutteligt et diplom for aktiv deltagelse i kurset.
NAG og eksterne talentprogrammer
Er du nysgerrig og har du interesse i netværk?
Ud over NAGademys interne tilbud, kan du som elev deltage i følgende eksterne talentprogrammer
- ATU (Akademiet for Talentfulde Unge)
- Science Talenter ved Astra
- Forskerspirer ved Københavns Universitet
Tilmeldingsfrister og starttidspunkter: Hold øje med plakater på gymnasiet, beskeder i Lectio samt orienteringer til skolens morgensamlinger/ tjek hjemmesiderne og NAGademybrochuren!
Du kan altid skrive til en Lectiobesked til skolens Talentkoordinatorer: Anders Larsen (ALA) og Anna Kvistgaard Boelsmand (AKB)